Noget af det, du skriver, er ingen andens sag
En dagbog, du ikke ville have læst over skulderen, er en dagbog, du skriver mindre ærligt i. Så Paussible kan sætte en dør på — én linje ad gangen, eller det hele.
Sådan virker det
- Lås én note — resten af dagbogen forbliver din at bladre i; den linje venter bag din
lås
2. Eller lås hele dagbogen — hvert ord bag én dør, åbnet én gang og derefter holdt åbent et stykke tid, så det aldrig bliver et krav
3. Åbner du den igen, bruger du den lås, du allerede stoler på på din telefon — eller fire cifre, du selv vælger
En dør, ikke en borg
Værd at sige rent ud, for privatlivspåstande er normalt større end den ting, de beskriver: dine ord ligger på din telefon, hvor de altid har ligget. Der er ingen konto at logge ind på og ingen server med en kopi som standard, så der er intet at lække og intet at aflevere. (Slår du den valgfrie kontobackup til, ligger dine ord i din egen private række — beskyttet, så kun du nogensinde kan læse dem.) Det, låsen gør, er at holde den, der samler din telefon op, fra at læse, hvad du skrev.
Det er hele løftet — og det er et, vi kan holde, for der er ingen andre steder, dine ord kan være.
Den ærlige del
Glemmer du din PIN, er der en vej tilbage — et tjek mod den e-mail, du selv har gemt på din profil, ikke en kode fra en server, for ingen server har dine ord at sende dig. Alt andet ved låsen er almindeligt: den blokerer aldrig en pause, den pirker aldrig, og en dagbog, der aldrig er blevet låst, ser præcis ud som en dagbog.
Tidlig adgang — eller se alt andet, Paussible gør.